Skyld Skam Sorg

Når ens barn får en spiseforstyrrelse, forandrer sproget sig. Det bliver tyst. Forsigtigt. Eller forsvinder helt. Pludselig er der ord, vi begynder at navigere udenom:“Rask.”“Vægt.”“Jeg elsker dig.””Det går bedre.” Vi vælger dem fra. Af frygt for at gøre skade, for at trigge — eller for at miste kontakten. Og måske opdager vi først senere, at det, vi i virkeligheden gør, er at give spiseforstyrrelsen endnu mere plads, magt og kontrol. Men det er ikke kun vores sprog, der forandrer sig. Barnets gør også.Det bliver monotont.…

I bagklogskabens klare – forblændende klare – lys ser man pludselig alt det, man kunne have gjort en smule anderledes. En smule bedre. Mere nænsomt. Mere tydeligt. Eller måske bare lidt mindre forjaget. Når man står midt i noget svært, noget presserende, noget smertefuldt, handler man ofte instinktivt. Man gør sit bedste – men det bedste, man kan, ser forskelligt ud, alt efter hvor man er i sig selv. 𝗙𝗼𝗿 𝗲𝘁 𝘀𝘁𝘆𝗸𝗸𝗲 𝘁𝗶𝗱 𝘀𝗶𝗱𝗲𝗻 𝗳𝗶𝗸 𝗷𝗲𝗴 𝗲𝘁 𝘃𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗴 𝗴𝗼𝗱𝘁 𝗿𝗮̊𝗱: 𝗦𝗸𝗿𝗶𝘃 𝗻𝗲𝗱! Skriv ned, hvad…

Lige efter min mors død blev jeg ofte spurgt: “Er du kommet dig over det?” Mit svar er den dag i dag stadig det samme: “Nej, men jeg lærer at leve med det.” Sorg findes alle de steder, hvor noget forsvinder –uden nødvendigvis at dø. For sorg handler om tab. Når en relation ændrer sig. Når livet tager en drejning, du ikke selv har valgt. Når drømme brister. Når sygdom flytter ind i familien – og alting forandres. Når du mister dit barn… uden at…

Det føles som uendeligheder siden, jeg sidst var en del af en helt almindelig arbejdsuge. Hvor mandag til fredag var forskellige fra weekenden. Hvor man turde planlægge, se fremad, hvor ens bekymringer trods alt ikke var større end de flestes. Da vores barn blev alvorligt syg, ændrede alt sig. Det var ikke en beslutning, der var svær at træffe– og det hverken kunne eller skulle ikke være anderledes. Nu står jeg her. Klar(ish) til at vende tilbage. Og jeg er fyldt med ambivalente følelser. Glæde.…

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn bedst muligt? Det spørgsmål fylder ofte allermest hos forældre, når et barn rammes af psykisk sygdom. Det gjorde det i hvert fald hos mig. Vi leder efter svar. Viden. Strategier. Vi vil forstå – og helst forstå hurtigt, så vi kan handle rigtigt. Men som forældre står vi midt i en krise, samtidig med at vi prøver at være stabile, tydelige, nærværende og kærlige. Selvforståelse og forældrerådgivning bør gå hånd i hånd Ligesom barnet får psykoedukation og hjælp til…

Når en familie får en spiseforstyrrelse, følger der ofte tre tavse følgesvende med: Sorg. Skyld. Skam. Sorg over at miste det barn, du kendte – det liv, du troede, dit barn skulle have, og det fælles liv, I som familie skulle dele. Skyld over ikke at have set tegnene i tide. Skyld over alt det, du tænker, du burde have gjort anderledes. Skam over at føle, at du ikke slår til – som forælder, som menneske. Udover selve livet er noget af det første, vi…